d. 01-11-2011
Flot sten !
Da larvikit blev kåret til Norges nationalsten, udgav Norsk Geologisk Forening i 2009 bogen "Larvikitt. Unik, vakker og eksklusiv" (ISBN 978-82-92394-53-3).
Den beretter om bjergartens geologi,de forskellige larvikit-typer samt den arkitektoniske og kunstneriske anvendelse.
Et velskrevet, letlæseligt pragtværk, som det på det varmeste kan anbefales at låne/anskaffe.
Venlig hilsen
Henrik
Vis det aktuelle opslag
|
d. 18-10-2011
Plagioklasbasalt af den afbillede type er hjemmehørende i Oslofeltet, hvor der også forekommer pyroxen-basalter, ikke-porfyriske basalter og ankaramitter samt en række overgange mellem de nævnte typer, bl.a. den som ledeblok ret hyppige plagioklas-augit-basalt.
Basalterne findes under og imellem rhombeporfyrlagene og betegnes B1, B2, B3 osv.
B1 ligger umiddelbart under det første rhombeporfyrdække (RP1), B2 er placeret mellem RP9 og RP10 mens B3 ligger over RP11.
Plagioklas-basalt danner toppen af B1 og B3 samt den mellemste del af B2.
Hvis plagioklasstrøkornene i bjergarten danner "stjerner" (der ses en enkelt i højre side af nederste billede)bruges betegnelsen "Stjerneporfyr". Denne type er særlig udbredt på øen Jeløya i Oslofjorden.
Venlig hilsen
Henrik
Vis det aktuelle opslag
|
d. 14-10-2011
Hej Claus,
Flot rektangelporfyr.
En enkelt korrektion:
Rektangelporfyr er udbredt i flere områder i Oslo-feltet.Nord for Oslo findes 3 forskellige typer i henholdsvis Øyangen-, Svarten- og Bærum-calderaen, og i Vestfold findes den såkaldte "Ende-type" vest for Holmestrand. Typerne kan skelnes fra hinanden på feldspatstrøkornenes form, størrelse og i hvilken mængde, de forekommer.
I din blok er flere af strøkornene rektangulære og ret store. Det tyder på at der er tale om RP 13c, Svarten-type.
Du kan se denne og de andre typer i strandstensgalleriet på www.vendsysselstenklub.dk
Venlig hilsen
Henrik
Vis det aktuelle opslag
|
d. 01-08-2011
Hej Henrik. Tak for din kommentar, som jeg er enig i.
Jeg vil gerne opfordre til at kommentarer formuleres på en måde, som udviser respekt for andres indlæg. I GEOLEX er alle kommentarer principielt lige gode og lige relevante. :)
View News Comment
|
d. 09-07-2011
Dette stykke har intet som helst med Arnager kalk at gøre det er som noteret Orthoceratitkalk, der stammer fra Ordovicium hvorimod arnager kalk stammer fra Nedre Kridt!
Hilsen Henrik
View News Comment
|
d. 04-04-2011
Hej Konradsen.
Når jeg ser på dette stykke ( Arnager Kalk ) Arnager Kalk fordi den ser grynet ud, hvorimod Komstad Kalk er mere glat og lys grå. Men da det er svært at se på billedet er der også en anden mulighed, nemlig at det kan være Rød Østersø Kalk, hvilket kan ses der hvor stykket er brækket over der hvor du holder med pegefingeren er farven rødbrun.
Men ellers ses der et par små fine Orthoceratitter.
Min observation.
Kurt Monson.
View News Comment
|
d. 22-06-2010
2 sidste billede er også en øster Pycnodonte vesicularis med typiske mærker
Hilsen Henik
Vis det aktuelle opslag
|
d. 29-10-2009
Den ligner de ammoniter der kommer fra Madargascar og det kunne være
Cleoniceras besairei
som stammer fra Nedre kridt (Al
lobelinierne ligner denne art
Hilsen Henrik
View News Comment
|
d. 14-09-2009
Hej Martin.
Ham stenhandleren jeg købte den af havde desværre ingen nærmere information om den og det var egentlig ærgerligt - men det lever jeg med :-)
Jeg har lige sat et billede mere ind af ydersiden af fossilet. Her har slibningen efterladt en lille rest af sutur-linierne.
View News Comment
|
d. 14-09-2009
Den er da rigtig flot - Hvor kommer den fra ??
View News Comment
|
d. 29-07-2009
Flere insekter på dette link også i større og bedre billedekvalitet
se link
http://www.danske-fossiler.dk/HSJ/index.html
Hilsen Henrik
Vis det aktuelle opslag
|
d. 19-07-2009
Jeg synes det var en rigtig flot og spændende udsendelse om vulkaner. Dog mener jeg, at den undlod at nævne de radioaktive henfald som kilden til den varme, der driver vulkanerne. Det blev nærmere antydet, at varmen i jorden stadig stammede fra den oprindelige dannelse og at jorden siden har fungeret efter en slags "termokande-model", som endnu holder på den oprindelige varme. Med den model er vi jo helt tilbage hos Leclerc i 1700-tallet...
View News Comment
|
d. 20-05-2009
Det er hermed rettet :-)
View Photo Comment
|
d. 20-05-2009
Hvem kan rette indgangen for Olvin til Olivin?
View Photo Comment
|
d. 03-05-2009
Tak for en fantastisk dag med Naturlidenskabelig Forening. Fur gemmer på vidunderlige skatte fra fortiden. - kan kun opfordre alle til at bruge et par dage på skattejagt efter forsiler på Fur.
View News Comment
|
d. 02-02-2009
Tak MARTIN for offentliggørelse af et typisk Bornholmerfænomen!
Vi har flere i kælderen- godtaget af dig!..tænk, hvis man havde kaldt fænomenet:HØJRØV...lidet passende til Bornholm.
...... i taknemmelighed , Preben
View Photo Comment
|
d. 16-01-2009
Ikke en Orthoceras sipho ligger yderligt
navnet skal være Endoceras sp Ortho er midte på latin. Deraf navnet Orthoceratit.
Hilsen Henrik
View Photo Comment
|
d. 05-01-2009
Hej Flintstone.
Så vidt jeg ved er det en international kommision - se http://www.stratigraphy.org/ - der står for den stratigrafiske nomenklatur. De udgiver også den "officielle" stratigrafiske inddeling - se http://www.stratigraphy.org/cheu.pdf.
Hilsen fra
Claus 
Vis det aktuelle opslag
|
d. 04-01-2009
Hvem bestemmer egentligt over navnedannelsen? og kan man indlevere klager?
Jeg har svært ved at huske de forskellige navne, og at de ændres, gør det ikke lettere.
Vis det aktuelle opslag
|
d. 19-11-2008
Hej Louise
Efter moden overvejelse har jeg indtil videre bestemt mig for, at fastholde anvendelsen af begrebet "Tertiær" i GEOLEX. Jeg er dog opmærksom på, at det egentlig er forkert...
Hilsen fra
Claus
Vis det aktuelle opslag
|
d. 27-10-2008
Hej Claus.
Din trilobit ser ud til at være af den slægt, der hedder Calymene. Det er en stenkerne, det vil sige et aftryk af indersiden af dyrets oprindelige skal (som altså er væk nu). Kendetegnet for denne slægt er dels de "bloppede" udposninger på siden af glabella (panden), til venstre i billedet og dels et meget rillet haleskjold, der lige kan anes bagest i billedet til højre. Slægten Calymene levede i de geologiske perioder, der hed Silur og Devon, fra 443 til 359 mio. år siden.
Eksemplaret på billedet kunne godt ligne de fossiler fra Marokko, der af og til forhandles på danske stenmesser.
Mange hilsener
Søren Bo
Vis det aktuelle opslag
|
d. 27-10-2008
Hej Claus.
Nu har du jo vist mig stykket i sidste uge, og vi kan fastslå, at Henriks bud på oprindelsen var helt korrekt. Der er tale om et sporfossil, og det er ganske rigtigt et gammelt et af slagsen. Stenen er en lys, grålig kvartsit (hærdet sandsten), så mit bud er, at det er en sten, som er samtidig med Balka Sandsten fra Bornholm eller den tilsvarende Hardeberga Sandsten i Skåne. Tidsmæssigt blev disse sandsten afsat i havet i Tidlig Kambrium. Lige efter afsætningen af Nexø Sandsten, som for det meste nok er afsat i ferskvand i floder og søer.
Sporfossilets navn er Diplokraterion, et sporfossil, der tolkes som skabt af gravende, ormelignende dyr. På havbundens overflade var to indsynkninger/tragte, som blev forbundet af et U-formet rør ned i havbunden. For så vidt en konstruktion, som også nutidens sandorm benytter sig af.
Ved stenens senere forvitring, er tragtområdet og noget af det mellemliggende blevet lidt kraftigere eroderet end resten af den ellers meget hårde og tætte sten. Herved opstod "klomærkerne" - smadderuhyggeligt, ik'? 
Bedste hilsener
Søren Bo
View News Comment
|
d. 07-10-2008
Geologisk nyt 3/97 side 25
Hilsen Henrik
View News Comment
|
d. 07-10-2008
Hej Henrik.
Mange tak. Ved du om de er omtalt på skrift nogle steder?
Hilsen fra
Claus
View News Comment
|
d. 06-10-2008
Disse blokke er opkaldt efter Katholm på djursland "Katholm-blokke" stammer fra sen jura-tidlig kridt og man kan bla finde hajslægten hybodus og muslinger
Hilsen Henrik
View News Comment
|
d. 20-09-2008
Hej Henrik
Jeg laver et opslag om østers i GEOLEX og der sætter jeg dine billeder ind.
Hilsen fra
Claus
View News Comment
|
d. 12-09-2008
ja har lige sendt billederne
håber de kan bruges
hilsen Henrik
View News Comment
|
d. 12-09-2008
Hej igen Henrik
Har du nogle billeder af de to fossiler?
Hilsen fra Claus
View News Comment
|
d. 09-09-2008
eller måske
en form af Spondylus også en østerstype
hilsen henrik
View News Comment
|
d. 08-09-2008
Hej Henrik
Tusind tak for din kommentar. Jeg sender din forklaring videre.
Hilsen fra Claus
View News Comment
|
d. 08-09-2008
Hej
kunne måske være
en kridt østers
Pycnodonta vesicularis godt syret af ophold
i jord
i billede 1 midterste del syntes at kunne
ane små runde prikker
østersens skal består af ene af små
bobler melle de enkelte skal lag
Hisen Henrik
View News Comment
|
d. 01-09-2008
Hej Henrik.
Det er da et rigtig godt bud. Specielt det nederste billede på det link du nævner ligner meget.
Jeg har en aftale med Søren Bo Andersen på Geologisk Institut i Århus om at besøge ham her i efteråret. Der regner jeg med at tage den med og spørge om hans vurdering.
Claus
View News Comment
|
d. 01-09-2008
se flg link
http://www.envs.emory.edu/faculty/MARTIN/ichnology/Diplocraterion.htm
View News Comment
|
d. 01-09-2008
:p Kunne måske være et ældre sporfossil
Diplocraterion fra nexø sandsten ?
Hilsen Henrik:p:p:p:p:p
View News Comment
|
d. 08-06-2008
En besøgende på GEOLEX har sendt følgende forklaring:
Det flotte stykke fra Ægypten er helt sikkert en konkretion, altså noget, der er udfældet omkring en kerne, der ofte kan være et større fossil. Typisk består de af kalcit, men kan også bestå af fx. andre karbonatmineraler.
Stykket er lidt specielt ved at det indeholdeholder et lidt blødere lag under den yderste skal. Det er almindeligt, at mineralogien kan variere lidt under væksten (mere eller mere radierende ud fra kernen, og derfor kan en varierende mineralogi betyde differentiel opløsning, for eksempel af sådan et enkelt lag.
Det er det umiddelbare gæt, men det vil nok være nyttigt at se lidt nærmere på stykket.
View News Comment
|
d. 24-10-2007
Hej Louise!
Tak for påmindelsen - jeg har ændret opslaget.
Claus
Vis det aktuelle opslag
|
d. 24-10-2007
Hej Claus.
Husk lige at Tertiær ikke eksisterer som tidsperiode længere. Det hedder nu Palæogen og Neogen
Vis det aktuelle opslag
|
