Brachiopoder eller armfødder er marine hvirelløse dyr med to uens skaller. Den enkelte skal er symmetrisk opbygget, men bugskallen (ventralskallen) og rygskallen (dorsalskallen) er forskellige. Dyret er dog symmetrisk i et snit igennem de to skaller.
Brachiopoderne har på grund af de to skaller en overfladisk lighed med muslinger, men muslingerne har normalt to ens skaller og hos muslingerne er den enkelte skal ikke symmetrisk opbygget.
Brachiopoderne er alle bentoniske marine dyr, der lever bedst i rent vand med ringe sedimenttilførsel.
En brachiopod, som er hæftet til havbunden med sin stilk. Brachiopoderne findes fra Kambrium til nutid og gruppen omfatter mange vigtige ledefossiler i Palæozoikum. Der findes mange arter i de danske Kridt-aflejringer.
|